Den rigtige samarbejdspartner

Det er afgørende vigtigt at vælge de rigtige leverandører og samarbejdspartnere, når den nye teknik skal i anvendelse. Det gælder, hvad enten det drejer sig om en modernisering af eksisterende bygninger og anlæg eller der er tale om nye faciliteter som på Sofiesminde mellem Aalestrup og Hvam.

Her har gårdejer Palle Eriksen bygget en af Danmarks mest moderne farestalde med plads til 1200 søer.

 

Kabler i kilometervis

Simested El-Service har stået for projekteringen og udførelsen af den omfattende el-entreprise på Sofiesminde. Det har drejet sig om installation af 11.500 meter el- og signalkabel, opsætning af omkring 400 lysarmaturer og 350 CE-stik, så der kan kobles varmelamper ind overalt, når behovet opstår.

Fordelen ved at vælge en lokal el-installatør er indlysende. Når der med tiden opstår behov for ændringer eller udvidelser, er det nemt, fordi Simested El-Service i forvejen kender installationen til mindste detalje.

Det samme gør sig gældende, hvis uheldet skulle være ude. Så skal montøren fra Simested Elservice ikke igennem en længere og tidsrøvende procedure for overhovedet at få overblik over den omfattende installation. En montør, der kender installationen ud og ind, kan gå i gang med fejlretningen med det samme.

 

Kompetent partner i mere end 70 år

Simested El-Service har siden firmaets grundlæggelse i 1946 været en kompetent og idérig samarbejdspartner, specielt for landbruget. Firmaets fokus har først og fremmest været på landbrugets behov, både når det gælder nye og bedre eltekniske løsninger og når det gælder stabil drift uden uventede, kostbare og generende driftsstop.

SIMESTED EL-SERVICE I FRONT I 70 ÅR MED DEN MEST AVANCEREDE EL-TEKNIK

Dimensioneringen af elinstallationen til det store foderblandeanlæg er kritisk.

Elinstallationen er projekteret i samarbejde med maskinleverandørerne.

Den store svinestald på ejendommen Sofiesminde mellem Aalestrup og Hvam kan rumme 1200 søer med 30 kg’s produktion.

Hjemmesiden er en del af Simested El-Service ApS

Ørnbjergvej 4, 9610 Nørager. Telefon hele døgnet: 9854 8115. Mail: info@simestedel.dk. CVR: 28118562